top of page
Forfatters billedeK9 Kriss

5 tips til at lære din hund at gå pænt i snor

Er du træt af at blive slæbt af sted af din entusiastiske firbenede ven, hver gang I skal ud at gå tur?


Fortvivl ej! Jeg er her for at hjælpe dig med at skifte frustrationen ud med glæde :) Lad os straks dykke ned i de fem vigtigste trin du bør kende for at lære din hund at gå pænt i snor og skabe fred og fordragelighed på jeres lufteture.



1. Aldrig gå ned på udstyr

Først og fremmest skal du finde det rette udstyr.

Det er vigtigt, at din hund føler sig godt tilpas i det udstyr, du påfører den - det skal være ergonomisk korrekt og velsiddende. Alle hunde er forskellige, men jeg anbefaler typisk sele og en 5 meter lang hundesnor.



2. Styrk jeres kontakt og samarbejde

Inden du overhovedet stikker snuden udenfor, bør du lære din hund at følge dig indendørs.

Gør det til det skønneste i verden at gå tæt ved dig ved at belønne rigeligt med godbidder, ros og hygge med dig.

Lær desuden din hund en håndfuld kontaktøvelser som den absolut elsker!


I videoen herunder får du en smart lille øvelse at starte på.



3. Start i soppebassinet

Det mener jeg selvfølgelig i overført betydning; lad være med at springe ud på en lang tur i spændende og distraherende omgivelser.


De første mange gange bør turen foregå i haven eller lige omkring din hoveddør (hvis der ikke er mange svære distraktioner dér selvfølgelig).

Kedelige omgivelser øger din chance for succes.

4. Smil på snoren


En hund trækker i snoren, fordi den derved kommer derhen hvor den gerne vil.

Det er derfor det er så smaddervigtigt, at du ikke lader din hund trække afsted med dig


- og du er nødt til at være 100% konsekvent, så din hund lærer, at det aldrig kan betale sig for den at trække i snoren.



5. Vær rimelig i dine forventninger

Det er svært for hunde at gå pænt i snor, fordi det er så langt fra deres naturlige adfærd at blive begrænset af en snor - og vores langsomme tempo.


Det er derfor vigtigt, at du sørger for at dække din hunds naturlige behov for fysisk bevægelse. Imens din hund stadig er ved at lære det, bør du fx. løbe og lege med den, inden du begiver dig ud på en tur i snor.



Hold den gode adfærd ved lige

Selvom du og dit snudedyr er kommet godt i gang med den gode vane at gå pænt i snor, bør du altid tage højde for hvor svære omgivelserne er og altid blive ved med at belønne din hund for at gå pænt med slap line.


Pas på fælderne


Nu hvor du kender de 5 vigtigste tips til hvordan du lærer din hund at gå pænt i snor, så er der nogle faldgruber, som du også vil have godt af at kende.


Jeg har derfor lavet en guide med 5 FEJL du ikke må begå, når du gerne vil lære din hund at gå pænt i snor.


Alt hvad du behøver for at gøre for at få fingre i den, er at tilmelde dig mit nyhedsbrev; K9 Pote Posten :)

YAY - tilmeld dig ved at klikke HER!


Comments


bottom of page