Grådkvalt begraver jeg mit hoved i hans bløde pels på den store livløse krop.
Det føles helt uvirkeligt, at han netop har passeret Regnbuebroen til de Evige Jagtmarker, for han føles jo lige så varm og blød som han plejer.
Eller; plejede...
Det sortner for mine øjne.
Mit hjerte er knust i tusind stykker og jeg tror ikke, at det nogensinde kan sættes sammen igen.
Men hvor fortvivlet jeg end er, så finder jeg dog en smule trøst i, at hans sidste tid i denne verden var fredfyldt og præcis som han kunne lide det.
Sommetider er vi nemlig så heldige, at vi kan planlægge tiden, hvor vi skal sige endeligt farvel til vores bedste ven.
Jeg siger "heldig", fordi jeg simpelthen ikke kan forestille mig noget værre end ikke at nå at sige farvel.
En uventet død skyldes pludselig sygdom eller tilskadekomst - og er ofte en brutal oplevelse for både hund og ejer.
Jeg tænker med gru på alle de hundeejere, som har måtte kæmpe i et forsøg på at redde livet på deres elskede snudedyr - men alligevel måtte se dem dø i chok og smerter.
Det mest naturlige er selvfølgelig at hunden stille sover ind, men jeg må indrømme, af rent egoistiske årsager, at den udgang også skræmmer mig.
Tænk at kalde forgæves på sin hund, idet man tror, at man skal ud at gå den sædvanlige morgentur, for så at opdage, at hunden ikke er “ulydig”, eller døv - men død.
Jeg er bange for at chokket alene vil tage livet af mig også.
Derfor er en planlagt aflivning for mig den mest humane for begge parter - og jeg har faktisk følt mig “heldig” hver gang det har været muligt for mig at sige farvel til mine hunde på denne måde.
Det sidste farvel kan nemlig gøres både smuk og fredfyldt ved at man bestiller en aflivning i eget hjem.
Det er heldigvis en service som flere og flere dyrlæger tilbyder, da det også ud fra et dyreetisk perspektiv oftest er den bedste løsning.
Et dyrlægebesøg er nemlig for mange dyr både stressende og skrækindjagende - ikke ligefrem optimale omstændigheder for et fredfyldt og værdigt farvel - selv for de dyr som ellers er glade for at besøge dyrlægen, så er det trods alt stadig svært at konkurrere med den ro og tryghed som findes i hjemmet.
Personligt har jeg allerede haft kontakt med en dyrlæge som tilbyder denne service i mit område - så jeg atter er bedst muligt forberedt når den svære tid kommer.
Hvornår bør du sige farvel til din bedste ven?
Men én ting er at vide, at man, om muligt, gerne vil tilbyde sin bedste ven at blive aflivet i eget hjem - noget andet er at vide, hvornår det er den rette tid at sige farvel.
Det er nok i virkeligheden det sværeste spørgsmål, for hvordan gør man sig egentlig til dommer over for et andet væsens livskvalitet? Et væsen, man ikke engang kan spørge..
Det kan virke brutalt, og ubehageligt kynisk, at skulle planlægge og bestille en aflivning af sin bedste ven - nærmest en umenneskelig opgave.
Man plages allerede af bekymring og sorg, og alene tanken sætter gang i en følelse af skyld, som er umulig at ryste af sig.
Man kigger på sin hund som uvidende stirrer tilbage på en med øjne fulde af tillid - og man lægger telefonen væk og udskyder den ubehagelige opgave endnu en gang.
For hvordan skulle man kunne forråde sin bedste ven så koldt og kynisk?
Men her er det, at vi misforstår kærlighed.
Vores hunde lever på vores nåde og det er vores absolut fornemste opgave, at leve op til den tillid de viser os i livet ved at sørge for, at de krydser regnbuebroen i tide.
De fortjener at komme herfra, før de oplever så meget smerte, at deres generelle livskvalitet daler.
At udskyde det sidste farvel - kun heri ligger forræderiet!
Så hvornår er det tid??
Som med så meget andet så drejer livet sig først og fremmest om kvalitet frem for kvantitet.
Jeg plejer gerne at sige “hellere en måned for tidligt end en dag for sent”, men der findes intet universelt svar - dette er et spørgsmål som udelukkende handler om dig og din hund.
Hvis du læser med her, så er du muligvis begyndt at overveje om det er ved at være tid, og så er det formentlig din mavefornemmelse, der prøver at sige dig noget.
LYT TIL DIN MAVEFORNEMMELSE - VÆLG MED HJERTET
Derudover er der tegn du bør være opmærksom på, som fx. hvis din hund:
Bliver mere stille/trækker sig og undgår fysisk kontakt
Virker konfus
Bliver hurtigere rastløs og har svært ved at finde hvile
Får svært ved at trække vejret
Mister appetitten og/eller vil ikke drikke
Ikke længere vil med på tur
Piver
Ryster, savler eller puster meget
Besørger ufrivilligt, anderledes eller indendørs
Denne liste er naturligvis ikke udtømmende, og hvis din hund udviser et eller flere af disse tegn, betyder det heller ikke nødvendigvis at din hund ikke står til at redde.
Men det ér tegn på, at du skal være opmærksom og evt. kontakte en dyrlæge.
Ting du bør overveje inden du tager den tunge beslutning om aflivning
Hvis du er begyndt at spekulere på, om en aflivning måske snart er det rette for din hund, så bør du dog først og fremmest overveje om der er andre muligheder.
Det er faktisk mest for din egen skyld, da det er aldeles hjerteskærende senere hen at opdage, at der faktisk var en anden plausibel løsning (tro mig).
Skade eller sygdom Hvis du overvejer aflivning som følge af en skade eller sygdom hos din hund, så rådfør dig med din dyrlæge - og evt. også en anden dyrlæge for at få nogle andre øjne på.
Dyrlæger kan fx. have vidt forskellige holdninger til hvorvidt en operation af en skade er forsvarlig og om genoptræning er realistisk.
Det er også en god ide at finde en dyrlæge som er specialist på netop det, som din egen dyrlæge mener, at din hund fejler.
Psst; hvis du føler at din dyrlæge vil blive personligt fornærmet over at du vil have en anden dyrlæges mening, så er det også lige værd at overveje, om du har den rette dyrlæge.
Alderdom Når hunden lige så stille ældes, men ikke fejler noget, kan det være svært at afgøre, hvornår tiden er inde.
Selvom en hund er gammel og ikke længere kan gøre de samme ting som dengang den var ung, kan den jo stadig have et godt liv.
Det er dog vigtigt at vise ekstra hensyn - som for eksempel at hunden tilses af en dyrlæge regelmæssigt og oftere end den tidligere er blevet det, så du løbende har vished for at din hund er rask.
Det er desuden altid en god ide at føre dagbog over hundens helbred og adfærd, så du tydeligt kan se eventuelle afvigelser og nemmere afgøre hvornår hunden har flere dårlige dage end gode.
Jeg anbefaler i øvrigt alle hundeejere at føre en sådan dagbog, uanset hundens alder og helbred.
Personlige årsager
Hvis du overvejer aflivning fordi du ikke længere magter at have din hund, fx på grund af økonomi eller dit eget helbred, så kan du starte med at kontakte organisationer som arbejder med at finde nye hjem til hunde.
Hvis din hund ellers er sund og rask, kan dette muligvis være en bedre løsning for dig, da det for os mennesker ofte føles nemmere end at aflive vores bedste ven.
Nogle har også held med selv at finde en plejefamilie, som kan være med til at aflaste i perioder. Der findes mange forskellige Facebook-grupper som netop tjener dette formål, prøv blot at skrive ord som “lån min hund” eller “udstationering af hund” - eller simpelthen blot spørge dig for i en de mange generelle hundegrupper derinde.
Adfærdsmæssige problemer
Hvis du overvejer aflivning på grund af hundens adfærd, så prøv først at kontakte en professionel hundeadfærdskonsulent. Meget kan afhjælpes ved at få den rette hjælp i form af rådgivning om adfærd og træning.
Personligt anbefaler jeg altid, ikke mindst for sin egen sjælefreds skyld, at man som minimum har søgt hjælp, inden man tager den uigenkaldelige beslutning.
Jeg har skrevet et blogindlæg om netop dette lige her.
Hvordan foregår en aflivning af hund
For nogle kan det være en hjælp at vide, præcis hvad der er, som sker, når en hund aflives.
For andre kan det som følger nu være ubehageligt at læse, og du kan eventuelt springe dette afsnit over.
Alt efter hundens temperament vil dyrlægen i samråd med ejeren beslutte, om der evt. skal gives en beroligende indsprøjtning før aflivningen. Efter denne indsprøjtning vil der gå ca. 10 minutter, før hunden er helt afslappet.
Selve aflivningen udføres normalt ved at indsprøjte en overdosis bedøvelsesmiddel i blodåren på forbenet, injektionen kan dog også gives til andre områder af kroppen.
Hunden får først en lille plet pels barberet af, hvor nålen skal sættes ind. Det eneste, din hund føler, er et lille stik fra nålen - ellers er injektionen smertefri.
Hunden kan godt pive lidt idet injektionen gives - som med alle bedøvelsesmidler er der en kort følelse af svimmelhed efterhånden som lægemidlet træder i kraft.
Bevidstløshed følger inden for få sekunder og døden indtræder meget hurtigt, når hjertet holder op med at slå. Det kan tage lidt længere tid, hvis hunden er meget syg eller har dårligt kredsløb.
I løbet af få minutter efter, at hunden har passeret, kan man opleve at se trækninger eller høre gisp af luft. Disse er ikke tegn på liv; de er reflekser, der naturligt opstår, når en hund dør. Øjnene forbliver normalt åbne - og blæren tømmes muligvis.
Skal du selv være til stede ved selve aflivningen
Det er altid dit eget valg om du vil være til stede eller ej, men mange dyrlæger beretter, at hunde er mere rolige og trygge, når ejeren er til stede.
Her er vi tilbage ved det tunge ansvar, som jeg mener, at vi må gøre vores absolut bedste for at bære. Vores hunde giver os så meget - nu er det vores pligt at give noget igen.
Hvis du ved, at du på ingen måder kan kontrollere dine følelser og din adfærd, så kan det dog være bedre at du lader dyrlægen klare det alene - eller får en anden som hunden er tryg ved til at være der.
Personligt tvinger jeg mine egne behov i baggrunden og sørger for at opføre mig så normalt som overhovedet muligt, så jeg ikke gør min hund bange eller stresset.
Min sorg må vente.
Hvad sker der efter aflivningen
Nu er det, at dine forberedelser virkelig kommer til deres ret. For det er ikke sjovt, at skulle træffe denne slags beslutninger i situationen.
Du har nemlig flere muligheder:
Begrave hunden i egen have
Det er faktisk lovligt at begrave sit kæledyr i sin egen have, så længe man sørger for at det er dækket af mindst 80 cm fast jord og at der er mindst 100 meter fra en brøndboring.
Kremering
Hvis du ønsker at få din hund kremeret, så kan du aftale med dyrlægen at han/hun sørger for at levere hunden til et dyrekrematorium.
Du kan også selv vælge at aflevere din hund på dyrekrematoriet. Kremering kan foregå som en såkaldt “fælles-kremering” hvor flere dyr brændes på én gang eller som enkelt-kremering hvor det kun er ét dyr der brændes.
Du skal typisk vælge enkelt-kremering, hvis du ønsker at få din hunds aske med hjem i en urne.
Her skal du igen tage stilling til hvorvidt du ønsker en urne som er biologisk nedbrydelig, så du kan begrave selve urnen og den således indgår i naturens kredsløb eller om du vil have en flot urne som fint kan stå derhjemme til evigt minde. '
Endelig er det også muligt at få lavet et smykke med aske fra din hund, så du altid kan have din bedste ven med dig. Her sender du dog selv lidt af asken til smykkefirmaet efterfølgende.
Jeg er vild med konceptet og har selvfølgelig selv et smykke med min seneste himmelhund Elvis - som jeg i øvrigt ALDRIG tager af - udover en biologisk nedbrydelig urne, som jeg stadig ikke har kunne få mig selv til at begrave..
Dyrekirkegård
Sjælland og Jylland har dyrekirkegårde, hvor du kan vælge at få begravet din hund.
Destruktion
Det lyder brutalt, men da sjælen til din bedste ven for længst har passeret regnbuebroen og nu nyder de evige jagtmarker, kan du også med god samvittighed vælge at få din hunds krop destrueret.
Det vil din dyrlæge sørge for efter aftale med dig.
Uanset hvad du vælger, så er det som nævnt en stor fordel, at du har taget stilling på forhånd og eventuelt allerede har aftalt dine ønsker med dyrlægen.
Jeg har selv oplevet, at stå i den situation, at jeg ikke havde afklaret med dyrlægen ved hjemmeaflivningen, at hun efterfølgende skulle tage min hund med og håndtere kremeringen.
Det kom derfor som lidt af et ubehageligt chok for mig, at hun ikke kunne tage ham med, og jeg derfor selv måtte bugsere ham op i en trillebør, lægge ham ind i min bil og køre ham til dyrlægeklinikken.
Der findes også en dyrlæge kaldet Sjæledyrlægen som specialiserer sig i hjemmeaflivninger.
Jeg kender den ikke personligt, men jeg kan godt lide konceptet.
Når sorgen kommer væltende
Når din bedste ven har passeret regnbuebroen, skal du gøre plads til din sorg.
Det er vigtigt, at du anerkender dine egne følelser og giver dig selv lov til at være ked af det.
Det er heldigvis blevet mere og mere acceptabelt at sørge over et kæledyr, og studier viser endda, at vi sommetider kan sørge mere over et mistet kæledyr end et menneske som har stået os nær.
Forhåbentligt har du en forstående arbejdsplads, så du evt. kan få en fridag eller to ovenpå den svære dag.
Vær forberedt på at du vil opleve en enorm følelse af tomhed i den efterfølgende periode, hvorfor det kan være en fordel at have underrettet venner og familie på forhånd, hvordan du helst vil trøstes eller støttes i den svære tid.
Endelig skal du blot huske at med stor kærlighed kommer stor sorg - at der imellem “hej” og “farvel” var kærlighed. Så meget kærlighed…
Og at på den anden side af Regnbuebroen venter din bedste ven trofast på dig!
Hvor er det bare smukt skrevet