Har du hørt udtrykket “reaktiv” men er i tvivl om, hvad det betyder?
Vil du gerne vide, om din egen hund er en såkaldt “reaktiv hund”?
Så skal du læse med her, hvor jeg forklarer hvad der defineres som reaktiv adfærd hos hunde og hvorfor.
VovovovvovovoVrrroooooufVoooooouvvvuuufvufvufgrrrrrrvruf!!!!!!
Din hund kaster sig frem i linen, fråde om munden, gøende som en vanvittig.
Du gør alt hvad du kan for at få kontrol over dit søde snudedyr som pludselig har forvandlet sig til Cujo - men alle forsøg er forgæves.
Først når den anden hund, menneske, knallert, hest, papkasse (indsæt selv flere eksempler) er helt væk, stilner din hunds gøen af og du kan (muligvis) få kontakt med din søde hund igen.
Du bliver irriteret, frustreret, ked af det, skuffet (indsæt selv flere følelser), for det her sker ofte, selv når der ikke lader til at være den mindste form for trussel for din hund.
Hvis du kan genkende situationen, så har du muligvis det som nogle vil kalde “en reaktiv hund” og her kan du lære mere om hvad det egentlig vil sige.
Men hold på hat & briller, for det bliver noget af en tur, hvor du ikke kun bliver klogere på reaktiv adfærd - men muligvis også på dig selv...
Hvad er definitionen på reaktiv adfærd?
Først og fremmest vil jeg lige have lov til at hænge mig i vigtige detaljer, nemlig ord.
At bruge udtrykket “reaktiv hund” er både unøjagtigt og misvisende, for “reaktivitet” beskriver en adfærd som hunden udviser - og Ikke selve hunden.
At hunden udviser en reaktiv adfærd i visse tilfælde, gør den altså ikke til en reaktiv hund.
Din hund består (heldigvis) af meget mere end dens reaktive adfærd.
Det mere korrekte udtryk “reaktiv adfærd”, skal vi endda også være varsomme med at bruge, da der findes flere definitioner og ingen af dem er entydige.
Den bedste definition af reaktiv adfærd jeg kender til er; "når hunden udviser et unormalt niveau af ophidselse som reaktion på en normal stimuli". (Dr. Karen Overall).
Men hvad er et “unormalt niveau af ophidselse”??
Hvem afgør hvad der er unormalt??
Hvad er "normal stimuli"?
Normal for hvem?
Hunden?
Eller for os mennesker?
Er det reaktiv adfærd hvis en hund gøer af noget, den aldrig har set før, men som er normalt for os?
Hvad hvis den kun gøer en lille smule?
Er det så reaktiv adfærd??
Det kan altså være problematisk at bruge en definition som kan fortolkes forskelligt.
Men hvorfor eksisterer udtrykket så, hvis det er så problematisk?
Fordi vi mennesker elsker at finde enkle udtryk for noget som er kompliceret, så vi nemmere kan forklare os. Vi vil gerne forenkle ting, så vi bedre kan forstå dem.
Men sommetider er vi faktisk bedre tjent med at lade det komplicerede være netop det.
Noget som kræver flere ord at beskrive.
Noget som er afhængigt af noget andet.
Noget som skal ses i kontekst.
For dét er lige præcis hvad (reaktiv) hundeadfærd er; kompliceret.
Personligt ville jeg ønske at hundeejere ville undgå at bruge udtrykket og i stedet beskrive hvad det er deres hund rent faktisk gør - og i hvilken sammenhæng.
Sådan kan mange misforståelser undgås. Misforståelser som i sidste ende går ud over hundene.
Er reaktivitet og aggression det samme?
Historisk set er udtrykket "aggression" brugt bredt til at omfatte forskellige problematiske adfærdsmønstre såsom gøen, knurren, udfald og snerren.
Men da der desværre er meget skam forbundet med at have en hund, der betegnes som "aggressiv", blev udtrykket "reaktivitet" straks grebet som en måde at definere aggressiv adfærd med en mere neutral, mindre dømmende betegnelse.
Men der er faktisk en vigtig forskel på reaktiv adfærd og aggressiv adfærd.
Reaktivitet refererer til en respons på en stimulus, der opfattes som overdrevet eller intens, mens aggression traditionelt involverer adfærd med hensigten at gøre skade.
Det betyder blandt andet, at en hund kan udvise reaktiv adfærd uden at være aggressiv.
En hund kan også udvise aggressiv adfærd uden at være reaktiv (sommetider kaldet ‘true aggression’ og det er heldigvis sjældent).
Og endelig kan en hund udvise både reaktiv og aggressiv adfærd (som nogle kalder reaktiv aggression).
For at gøre det hele endnu mere kompliceret, så er der en helt tredje definition af adfærdsmønstre, som til gengæld ofte overses, som kaldes agonistisk adfærd.
Aggression er nemlig blot én af mange typer adfærd, der falder ind under kategorien "agonistisk adfærd," hvilket defineres som ‘enhver social adfærd relateret til kamp/fysisk konflikt’.
Hunde vil som udgangspunkt helst undgå fysiske konflikter, derfor har de flere forskellige adfærdsmønstre, hvoraf nogle af dem kan ligne aggressiv adfærd, men som faktisk har til hensigt at undgå kamp.
Men fordi agonistisk adfærd og aggressiv adfærd kan ligne hinanden til forveksling, bliver alle disse adfærdsmønstre ofte blot kaldt aggressiv adfærd.
Så, pheeeew, det med definitioner er svært, og hvis du lige nu er mere forvirret end du var til at starte med, så forstår jeg det godt.
Men jeg kan trøste dig med at selv fagpersoner er ikke enige om definitionerne af dyreadfærd - og bliver det sikkert heller aldrig.
Derfor, i stedet for at fokusere på begreber og definitioner, bør vi fokusere på selve adfærden. Hvornår forekommer den?
Hvordan ser den ud?
Hvad er konsekvensen af den?
Typer af reaktiv hundeadfærd
Der er to forskellige overordnede typer reaktiv adfærd hos hunde.
Den ene skyldes frygt eller angst og indebærer ofte en betydelig risiko for aggression.
Dette ses typisk hos hunde, der ikke er blevet socialiseret godt, som generelt er frygtsomme eller angste, og/eller som har oplevet livsbegivenheder, enten ved et uheld eller bevidst misbrug, der nu gør dem særligt følsomme over for de stimuli, der udløser deres unormale høje ophidselse.
Den anden type skyldes frustration. Et eksempel er en hund, der er meget ivrig efter at interagere med en anden stimulus – fx. en anden hund – men bliver forhindret i det af fx. et hegn, en snor, en anden barriere eller fysisk tilbageholdelse af et menneske.
Disse frustrerede hunde vil ofte, hvis de får mulighed for det, løbe hen til det, der har fanget deres opmærksomhed, og i mange tilfælde med fredelige hensigter.
Du ved, dér hvor ejeren råber; "Det er okay, min hund er venlig….”
Men sommetider, er hunden alligevel blevet så frustreret, at følelsen eskalerer i aggressiv adfærd.
Det kan også ske, at genstanden for den voldsomt ophidsede hund ser sig nødsaget til at reagere med defensiv aggression, hvilket øger risikoen for en fysisk konflikt.
Derfor kan selv “positiv reaktiv adfærd” nemt resultere i en konflikt mellem 2 hunde.
Endelig, som om det ikke allerede er kompliceret nok, kan de 2 modsatrettede typer af reaktiv adfærd bølge frem og tilbage i hunden i den selv samme situation - ofte kaldet konfliktende adfærd.
Al hundeadfærd er normal adfærd
På nær hunde med neurologiske lidelser, så kan man sige, at al hundeadfærd er normal.
Reaktiv og aggressiv adfærd er normal hundeadfærd.
Jeg bliver ked af at hundeejere tror, at der er noget galt med deres hunde, når de udviser denne type adfærd.
Agonistisk adfærd (herunder aggression og reaktivitet) er som nævnt tidligere en uundværlig kommunikationsform for hunde.
Men vi mennesker kan fremme aggressiv og reaktiv adfærd i hunde på mange måder, bevidst eller ubevidst: dårlig socialisering, ved at forstyrre deres kommunikation, bruge strafbaseret træning, forsømmelse, misbrug og/eller bevidst træning af aggressive reaktioner.
Ikke overraskende er indlært aggression den mest almindelige form for aggressiv adfærd, som fx når hunden lærer, at den kan få mennesker til at gå væk ved at bide dem.
Vi skal altså ikke kun være omhyggelige med at genkende vores hundes naturlige adfærdsmønstre, vi skal også være omhyggelige med, hvordan vi påvirker vores hundes adfærd.
At sige, at ens hund gøer ad postbuddet, fordi “den er reaktiv” er ikke en undskyldning for hundens adfærd. Det er ikke engang en forklaring.
En forklaring for hundens adfærd kan derimod være forkert eller manglende socialisering, traume, fysisk ubehag, sygdom, gener eller simpelthen manglende træning/undervisning.
At have en “reaktiv hund” er ikke en lovlig ansvarsfraskrivelse. Reaktiv adfærd er ikke en diagnose på en sygdom eller en fejl i hunden.
Det er tværtimod et vink med en vognstang til dig som ejer, at der er noget som du og din hund skal arbejde med.
Det er stressende at udvise reaktiv adfærd, så hjælp din hund.
Er det vigtigt at vide hvilken type adfærd ens hund udviser?
Ja, det er vigtigt - men det er dog ikke altid nødvendigt for at kunne ændre adfærden.
Nogle gange er det umuligt for os at vide hvilken følelse eller hensigt der ligger til grund for vores hunds adfærd. Kropssignalerne kan ligne hinanden og vi kan stadig kun gætte os til hvad hunden tænker.
Heldigvis er mange af metoderne til at ændre henholdsvis reaktiv og aggressiv adfærd ofte den samme, men hvis du er i tvivl, eller er udfordret af din hunds adfærd, vil jeg anbefale dig at søge hjælp.
Det handler ikke om at “fixe” eller “kurere” hunden, men om at forstå årsagen til hundens adfærd.
Eksempel:
Du forsøger at klippe din hunds negle.
Din hund knurrer. Du lader være med at klippe dens negle. Her har vi årsag, adfærd og konsekvens.
Så hvis du ændrer årsagen, (jo, det kan du godt - og nej det betyder ikke, at du bare skal lade helt være med at klippe hundens negle nogensinde), så ændrer hundens adfærd sig også.
Lær din hund at det er det bedste i verden at få klippet negle, så vil din hund ikke knurre af dig, når du gør det.
En hunds adfærd er altid en konsekvens af noget.
Når vi forstår hvad dette “noget” er, har vi først og fremmest en større tolerance for adfærden, men vi har også det bedste udgangspunkt for at ændre årsagen, som er den udløsende faktor for adfærden - og dermed ændre selve adfærden.
Altsammen med respekt for hundens naturlige behov og begrænsninger, selvfølgelig.
Din hund fortjener, at du gør en indsats for at forstå dens adfærd og lære den at leve i vores verden, sådan at både din hund og dens omgivelser føler sig trygge.
Det er trods alt ikke din hund, som har valgt at leve med dig - men dig som har valgt, at din hund skal leve med dig. Har du brug for hjælp til at hjælpe din hund? Så kontakt mig og lad mig hjælpe dig :)
Har du spørgsmål til indlægget er du velkommen til at stille det i kommentarfeltet.
Comments