top of page

Få svar på dine spørgsmål

Måske sidder du med nogle ubesvarede spørgsmål som du ikke har fået besvaret her på hjemmesiden - derfor har jeg lavet en lille samling af de mest stillede spørgsmål, en F.A.Q, herunder. 

FAQ om Adfærdsmodificering 


 

  • Q: Hvad er dine forudsætninger for at kunne hjælpe mig?
     

  • A: Først og fremmest er jeg uddannet og eksamineret hundeadfærdskonsulent ved en anerkendt forening (DcH) - og har derudover flere andre kurser og uddannelser som understøtter min faglighed (Eks: Aggression in Dogs Master Course).

    Dernæst har jeg mere end 15 års praktisk erfaring med at træne andre hunde end mine egne, både i diverse klubber og foreninger, samt  på internater i hhv. Danmark og Canada.

    Endelig har jeg på egen krop oplevet, hvordan det føles at leve med en hund som har en udfordrende adfærd - og jeg lever stadig med det - hvilket sætter mig i en helt særlig position i forhold til at kunne sætte mig i dit sted som hundeejer, der har behov for hjælp.

    Jeg har selv stået samme sted - og jeg ved præcis hvor svært du har det.
     

 

  • Q: Kan jeg få et godt råd ved den gratis afklarende samtale?
     

  • A: Afklaringssamtalen er ikke ment som rådgivning. Det er en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi først og fremmest lærer hinanden lidt bedre at kende.

    Hvis jeg føler, at vi ikke er det rette match, vil jeg henvise til en kollega.

    Derudover bruger jeg samtalen til at få lidt mere info, således at jeg kan anbefale den af mine services som er bedst passende for dig og din hund.


     

  • Q: Hvordan får jeg succes med en adfærdsændring hos min hund?
     

  • A: Først og fremmest er det vigtigt, at du finder en adfærdskonsulent, som du har tillid til. Vi er alle forskellige, både ift. uddannelse, erfaring, tilgang og personlighed, så find dén adfærdskonsulent som passer dig allerbedst.

    Dernæst skal du være realistisk med dine forventninger. Selvom vores snudedyr er fantastiske skabninger, så kan du ikke forvente, at din hund kan ændre sig radikalt - din hund skal have lov til at bevare sin unikke personlighed.

    Endelig hænger resultatet i allerhøjeste grad sammen med din indsats.

    Du skal først og fremmest kunne følge mine anbefalinger i træningsprogrammet - og være klar til at investere både tid og ressourcer - men du skal også være indstillet på at ændre din hverdag og din adfærd.

    De nye gode vaner starter med dig. 

     

  • Q: Kan du garantere at min hund ændrer adfærd, hvis jeg gør alt hvad du siger?
     

  • A: Nej. Det er aldrig muligt at give en garanti for en adfærdsændring på vegne af et levende væsen med egen fri vilje.

    Hvis nogen påstår det modsatte, så er vedkommende enten ude på at sælge dig noget eller ved simpelthen ikke hvad han/hun taler om. 

    Men jeg kan garantere dig, at du får den viden du har behov for, de rette teknikker og min fulde opbakning undervejs som er det der giver dig de absolut bedste forudsætninger for at lykkes. 


     

  • Q: Hvad hvis jeg bliver syg eller ikke kan nå at gøre det vi har planlagt?
     

  • A: Livet sker - og jeg prøver altid at tage højde for uventede situationer som fx sygdom eller planlagte begivenheder som fx. ferier i mine programmer. 

    Det er dog kun i særlige tilfælde, at jeg forlænger et forløb grundet personlige forhold. Du får udleveret mine handelsbetingelser sammen med din bookingbekræftelse.


     

  • Q: Får jeg behov for at købe noget - som fx. udstyr til min hund?
     

  • A: Ja, det er meget sandsynligt at jeg anbefaler dig at købe noget som hjælper dig og din hund med at få succes.

     

  • Q: Virker det her for alle hunde? 
     

  • A: JA - det virker for ALLE hunde - hvis du gør det rigtigt :) 

     

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig - jeg er klar til at svare og hjælpe dig. 
 

stock-photo-question-mark-dog--574371.jpeg
bottom of page