Kræver din hund en "hård hånd"?

Du har sikkert hørt det før; nogle typer hunde har behov for en “hård hånd”.

Det kaldes også "korrektion" eller endda "feedback" - kært barn har mange navne, men de er blot en måde at få det til at lyde pænt, at man udsætter sin hund for noget ubehageligt, hvis den gør noget, som man ikke vil have den til at gøre.

Den slags udsagn kommer typisk fra mænd der har brugshunde som fx. schæfer/malinois eller arbejdende jagthunde.

Og ja; jeg VED godt, at det er en generalisering - men du ved også godt, at der er noget om snakken…

Nå, men jeg skriver heller ikke dette for deres skyld.

De læser det sikkert ikke alligevel.

 Jeg skriver det til dig, som en gang imellem møder disse typer hundeejere/trænere - og gerne vil vide, om de egentlig har ret.

Eller endnu bedre; hvordan du kan argumentere imod deres postulat om at visse hunderacer kræver en hård hånd.

For det kan du! 

Og det bør du!

Det, de siger, er nemlig helt forkert.

Så lad mig straks gøre det helt klart; NEJ - ingen hund behøver en “hård hånd” for at blive trænet/undervist i det vi gerne vil lære den. UANSET race. Uanset dyreart! 

Hvordan tror du, at det vil gå en dyretræner som vil bruge den filosofi på at træne vilde dyr i fangenskab?

Hvis tigeren ikke vil gå ind i sit bur på kommando så giv den lige en “korrektion”..

Eller sæt lige et stødhalsbånd på spækhuggeren, så den lærer hvem der bestemmer…

Naaarj vel..?

Det er ikke sådan man får vilde dyr i fangenskab til at samarbejde.

Hvorfor?

Fordi man først og fremmest kan komme alvorligt til skade ved det.

Tryk avler som bekendt modtryk - og der er da også triste eksempler på vilde dyr, som pludselig tager til genmæle, når de føler sig tilstrækkeligt pressede.

Men det skyldes også at vi er blevet klogere. Videnskaben har heldigvis udviklet sig til dyrenes fordel.

Vi ved nu, hvor (følelsesmæssigt) intelligente pattedyr er. Og vi ved, hvordan de lærer bedst. Hurtigt, effektivt og uden negative bivirkninger; ved hjælp af positiv forstærkning!

Hvis du er i tvivl om, hvad det egentlig betyder, så defineres positiv forstærkning som “en træningsmetode, hvor en god belønning (f.eks. mad, ros, leg) tilføjes umiddelbart efter, at dyret udfører en ønsket adfærd, hvilket øger sandsynligheden for, at dyret gentager adfærden. Målet er at få dyret til frivilligt at tilbyde den ønskede adfærd, fordi det har lært, at det fører til noget positivt for dyret selv”.

Hvad så med "balanceret træning"?

Nu hører jeg så igen nogle sige; “ja ja, men positiv forstærkning kan ikke stå alene. Hunden har også behov for en straf (ofte forklædt med ord som “korrektion” eller “feedback”), når den gør noget forkert. Det er nemlig sådan, altså via “balanceret træning”, at nogle hunde lærer bedst”. 

WRONG!

Alle hunde, alle dyr, lærer ens. 

I læringspsykologien taler man om de 4 kvadranter indenfor operant betingning: 

4 quadrants of operant conditioning

Nogle trænere/ejere bruger alle 4. Nogle bruger kun 1. Personligt forsøger jeg at holde mig til de to grønne herover som er ‘positiv forstærkning’ og ‘negativ straf’ (som lyder meget værre end den er).

Det ér igen og igen bevist, at du kan træne dyr ved udelukkende at bruge positiv forstærkning. Så du kan altså godt undgå at skulle bruge en “hård hånd” - aka ‘positiv straf’. 

Hvorfor i alverden er der så nogle som alligevel vil bruge straf i deres træning? - spørger du måske.

Fordi det kræver dygtighed at undgå at bruge straf i sin hundetræning!

Det stiller større krav til underviseren i form af adfærdsforståelse, timing og tålmodighed. 

DERFOR er der nogle som insisterer på, at hunden har behov for straf. 

Men det er ikke hunden, som har behov for den hårde hånd. Det er ejeren/træneren som har behov for at bruge den, for at få de ønskede resultater. 

Du ved, ligesom typen, der tyer til knytnæverne, når hans intelligens og/eller ordforråd er for lille til at vinde diskussionen verbalt. 

Sådan gør du, når en hundeejer prøver at belære dig om "hård hånd"

Så næste gang der står en dumsmart oggenok og proklamerer at “godbidstræning” ikke virker på alle hunde - og at nogle hunde har behov for en “hård hånd”, så kan du jo passende gøre følgende: 

• Anlæg et uskyldigt og undrende udtryk i dit ansigt
  

• Spørg nu vedkommende: er din hund da mindre samarbejdsvillig eller trænbar end en ulv, tiger eller spækhugger..?
  

• Når han ser dum og uforstående ud, fortsætter du med at fortælle ham, at dyretrænere over hele verden formår at træne vilde dyr i fangenskab udelukkende ved hjælp af positiv forstærkning
  

• Når oggenoggen nu står og mumler lidt i skægget, så kan du trække nonchalant på skuldrene og sige: “ak ja, måske handler det bare om, at du ikke er dygtig nok til at træne din hund uden at straffe den - og at det i virkeligheden er DIG som har behov for den hårde hånd”
  

• Og hvis du lige vil sætte trumf på imens du går din vej: “ det er godt nok synd - for din hund - den fortjener bedre”...

Så håber jeg, at du fik lukket munden på oggenokken - og måske endda også satte nogle tanker i gang hos ham, som med tiden vil komme hans hund til gode..

Bør vi blande os?

Jeg opfordrer ikke med dette blogindlæg til at vi skal gå og prædike for andre hvordan de skal træne/opdrage/undervise deres hunde.

Med mindre vi er vidne til at en hund ligefrem mishandles, eller vi bliver spurgt, så bør vi holde snuden i vores eget spor.

Men hvis en bedrevidende person uopfordret blander sig i hvordan jeg bør behandle min hund, så kan jeg love dig for, at jeg vil fortælle vedkommende min mening! 

Og nu, hvor du har læst dette, så håber jeg, at du vil gøre det samme.

For dyrenes skyld.