Hvis jeg kun måtte vælge én øvelse, som jeg skulle lære mine hunde, så ville det nok være den her, som jeg har valgt at kalde TITTE-BØH!
Men kært barn har mange navne, og øvelsen kaldes også populært Engage/Disengage, Open Bar/Closed Bar, DMT, LAT, m.m. Med det helt rette, videnskabelige, ord, så danner vi i denne øvelse en klassisk betingning.
Men hvad ér det så - og hvorfor er det SÅ vigtigt??
Jo, Titte-Bøh er vigtig, fordi:
den lærer hunden at afbryde sig selv i at fiksere på noget som den finder spændende
den lærer hunden at flytte fokus over på dig i stedet
den kan ændre hundens følelse ved det den kigger på (fra noget negativt til positivt)
Det betyder, sagt meget enkelt, at hvis din hund fx. bliver nervøs ved synet af en fremmed hund, så kan denne øvelse faktisk ændre hundens følelse til glæde i stedet.
Eller skateboardere, heste, mennesker, børn, motorcykler osv osv....
Lyder lidt som magi, ik?
Men det er bedre end magi!
Det er hardcore videnskab og psykologi. Det kaldes også for kontrabetingning.
Kan du fx. genkende det her billede: Du er ude at gå en dejlig tur med dit snudedyr, da den pludselig ser en anden hund på den modsatte side af gaden.
Dit hund løfter opmærksomt hovedet, stopper, og fokuserer på den anden hund som kommer imod jer. Du ved allerede nu, at der er dårlig forbindelse og knas på linjen mellem dig og din hund.
Faktisk så ved du godt, at forbindelsen ryger totalt lige om et sekund eller to - uanset om du så hopper på tungen for at få din hunds fokus.
Du trækker i linen - men din hund trækker modsat.
Du siger “ah ah, nej” eller hundens navn - men der er ingen reaktion.
Du fægter desperat med en godbid og prøver et lyst og skingert “se her”, så du kan få dens opmærksomhed - men stadig uden held. Nu giver du fortabt og står i stedet blot og venter på, at den anden hund er kommet tilstrækkeligt langt væk til at du kan få din hund med videre.
Du er irriteret, flov og frustreret. Believe me, I get it. Men tillykke. Din hund er helt normal.
Synet af en anden hund ér nemlig meget spændende for vores hunde, og uanset om de forbinder fremmede hunde med noget godt eller skidt, så vil de ofte helst holde et godt øje med en fremmed hund, som de ser på deres vej.
Og selvfølgelig skal din hund have lov til at kigge på fremmede hunde. Den skal nemlig gerne lige nå at læse, hvad den anden hund signalerer.
Er det ven eller fjende?
Er der fare på færde? Eller er der amoriner i luften? MEN; det kan din hund faktisk alt sammen afgøre på få sekunder, så I kan komme videre.
For uanset hvad den anden hund signalerer, så ser vi mennesker jo gerne, at vores hunde blot kan gå fredeligt videre - og ikke kaster sig ud i hverken den ene eller den anden form for interaktion med en fremmed hund.
Og det er heller ikke nødvendigvis for meget at bede om.
At kigge - kigge væk - og gå fredeligt videre.
Vi skal bare lige huske, at det faktisk kan være en ret svær øvelse for din hund - og det derfor skal trænes, trænes og trænes…
Husk på, at det kunne jo være, at den anden hund gik og “råbte” alverdens fornærmelser til din hund.
“Hey, dit store loppebefængte gadekryds - kom herover så skal jeg om-arrangere dit grimme fjæs, så ikke engang din latterlige undskyldning af en ejer kan genkende dig!”
Lidt svært at ignorere, ik?
Det kunne også være, at den anden hund er “kærlighed ved første blik” - som du faktisk forventer, at din hund simpelthen bare roligt skal gå forbi uden så meget som et spinkelt forsøg på at komme i kontakt med sin helt store kærlighed.
Men med alle de her stærke og naturlige følelser i spil, hvordan lærer vi så bedst vores hunde, at færdes roligt forbi andre hunde - og andre spændende ting?
Her kommer TITTE-BØH ind i billedet!
Sådan lærer du din hund at kigge væk fra en anden hund (Titte-bøh-øvelsen)
Det går først og fremmest ud på, at du skal fodre din hund med de lækreste godbidder du overhovedet kan finde hver gang I ser en anden hund - og at du bliver ved med at fodre lige indtil den anden hund er ude af syne.
Her laver vi nemlig den klassiske betingning; hund > godbid = noget dejligt. Men rækkefølge og timing er altafgørende.
Det betyder, at du kun må fodre så længe din hund kan se den anden hund. Du skal altså være hurtig som en ninja, både til at starte fodringen og til at stoppe den igen.
Den anden ting du skal være opmærksom på er afstand.
Du kan simpelthen IKKE lære din hund noget som helst, hvis den er for tæt på det, som den reagerer på.
Personligt ville jeg fx. ikke engang kunne binde mit eget snørebånd, hvis en edderkop kom for tæt på mig.
Derfor taler jeg ofte om hundens “tærskel”.
Du skal kende din hunds tærskel for, hvornår den begynder at reagere og du skal sørge for, at holde hunden under den. Se fx. den udmærkede illustration her fra Grisha Stewart:
Du skal altså starte på god afstand af dét , som din hund reagerer på, og så ser øvelsen således ud:
Trin 1
Din hund ser den anden hund.
Vær opmærksom på de små ting, som afslører, at din hund har set den allerede inden den løfter hovedet og kigger direkte i hundens retning ( tegn som fx. rynker i panden, fremadvendte ører, let stivnen i kroppen, halen løftes, pludselig interesseret snusen i jorden)
Trin 2 Du begynder STRAKS at fodre din hund med godbidder. I starten giver du dem direkte i hundens mund, også selvom hunden vender væk fra dig og knap nok ænser, at den får godbidder i munden. Vil din hund SLET ikke tage godbidderne, er det tegn på, at du er for tæt på til at din hund er modtagelig for læring, og du er nødt til at komme ud på længere afstand.
Er du i den uheldige situation, at din hund er røget over sin tærskel og er begyndt at gøre udfald mod den anden hund, gø, og trække i snoren, så er det vigtigt, at du forsøger, så vidt muligt, at fortsætte med at fodre - samtidigt med at I går væk derfra.
Vi vil nemlig bevare forudsigeligheden i den klassiske betingning - nemlig at en anden hund er lig med lækre godbidder. Bliv ved med at fodre indtil den anden hund er ude af din hunds synsfelt. OBS: er det gået helt bananas - hvor din hund er til fare for sig selv, dig eller andre - så skal du naturligvis glemme alt om godbidder og kun have fokus på én ting: at få jer hurtigst muligt ud af situationen.
Trin 3 Når din hund begynder at dreje hovedet mod dig, når den ser en anden hund, så ved du, at du med succes har dannet en betinget følelsesmæssig respons (+CER), som jeg også skriver om i min blogpost om hvordan man får sin hund til at elske støvsugeren og andre farlige ting.
Din hund associerer nu andre hunde med noget godt (godbidderne), og du kan begynde at sætte et signal på - hvis du ønsker.
Personligt har jeg ikke et signal på til Hilda (min nemme, men søde, hund) - hun vender sig helt automatisk mod mig hvad enten hun ser hunde, mennesker, biler, cyklister eller rumvæsener.
Men Holger, min svære, men søde, hund, har fået et signal (“har du set dér”, siger jeg). Hvis du vil sætte et signal på, gør du det sådan, at idet din hund kigger på den anden hund, siger du samtidigt; “har du set dér” (eller “Titte-Bøh” eller hvad du nu vil bruge som signal) - din hund drejer hovedet mod dig - og du belønner som sædvanligt.
Når du har gjort det tilstrækkeligt mange gange, kan signalet også bruges til, at du henleder hundens opmærksomhed på den anden hund - fx. hvis du ser den komme før din hund gør.
På denne måde kan du altså både lære din hund på dit signal at kigge efter en anden hund, og når den har spottet den, vende sig mod dig - OG på eget initiativ at vende sig mod dig, når den selv opdager en anden hund.
Det bliver til sidst en sjov lille leg I har sammen og dét er sgu da freakin' fucking fantastisk - undskyld min begejstring!
Nyttige tips til øvelsen Titte-Bøh
Find den rette motivation Du er nødt til at finde ud af hvilke godbidder din hund vil hoppe på tungen for at få og bruge dem. Ofte er det ikke en decideret hundegodbid - men måske nærmere ost, leverbidder, pølse eller kylling. Brug kun de lækre godbidder i forbindelse med Titte-bøh-legen, så du bevarer deres høje værdi.
Hold øvelsen kort Det betyder, at din hund ikke skal kunne se den anden hund i mere end få sekunder ad gangen til at starte med. Da dette er svært at styre i almindelige omgivelser, som fx. på en almindelig villavej, er det optimalt, hvis man kan lave en aftale med en anden hundeejer, som kan gå forbi med sin hund på et sted, hvor forholdene er optimale.
Afstand, afstand og mere afstand Hvis det skal lykkes din hund at lege Titte-bøh-legen med dig, er du nødt til at starte på så lang afstand af andre hunde, at din hund er i stand til at “lege med”. Ofte betyder det, at du skal ud og finde optimale steder med god plads og oversigt.
Øv dig på nemmere ting Objekter der ser meget anderledes ud er ofte gode til at øve Titte-bøh på. Jeg bruger fx. gerne en STOR, gul bamse, da alle hunde nysgerrigt kigger hen på den, så snart den dukker op. Du kan også bruge en såkaldt “fake dog” - altså en virkelighedstro tøjdyrshund, som du sætter op på forhånd eller som du får én til at “gå med”.
Under alle omstændigheder bør du først øve dig på legen på emner som hunden finder lidt mindre spændende.
Hvis andre hunde er super-svære for din hund, så er børn måske lidt nemmere. Hvis børn er for svære, så måske bare fremmede, voksne mennesker osv. Hvis levende objekter er for svære, så måske en mærkelig dukke, en opslået paraply osv osv..
Jeg håber, at du efter denne læsning har fået mod på at lære din hund Titte-Bøh-legen, for jeg kan som sagt ikke rose øvelsen nok, da den er så nyttig og kan bruges i så mange situationer. Jeg har faktisk også lavet en lille video af den til dig - den finder du på min Youtube-kanal.
Har du brug for hjælp til Titte-Bøh, så vil jeg også meget gerne hjælpe dig. Kontakt mig, så finder vi ud af det sammen.
TITTE-BØH!
Comments