top of page
  • Forfatters billedeK9 KRISS - Hundetræner & Adfærdsrådgiver

Træt af at høre din hund gø?

Opdateret: 29. jan. 2023

Hvis du lever med en hund som er glad for at teste sit stemmebånd lidt oftere end dine ører bryder sig om, så læs med her.


Der kan være mange årsager til at en hund gøer, og selvom det for os mennesker sommetider virker som om at vores hund gøer af “ingenting”, så har al adfærd en funktion og en årsag.


Præcis ligesom med piven og knurren så er gøen en måde at kommunikere fare, smerte, ubehag, ophidselse, ønsker og alt muligt midt imellem.


Nogle gange er det åbenlyst hvorfor hunden gøer, andre gange kan det være sværere at afgøre.


Her kan det hjælpe dig at kigge på kontekst og hundens kropssprog for at komme det nærmere.


Typiske årsager kan være:


𝑯𝒖𝒏𝒅𝒆𝒏 𝒃𝒆𝒅𝒆𝒓 𝒐𝒎 𝒏𝒐𝒈𝒆𝒕


Det kan fx. være at komme ud at tisse, et stykke legetøj, en tur, mad osv. Ofte kan man se at hunden skiftevis kigger på det den gerne vil have og hen på dig som ejer - samtidigt med at den giver lyd. Den kommunikerer hvad den ønsker fra dig.


𝙃𝙪𝙣𝙙𝙚𝙣 𝙨ø𝙜𝙚𝙧 𝙤𝙥𝙢æ𝙧𝙠𝙨𝙤𝙢𝙝𝙚𝙙


Det er en meget udbredt form for gøen, at når hunden savner opmærksomhed, så gøer den for at få det. Det sker typisk, når du beskæftiger dig med noget som hunden ikke er en del af; din partner, telefonsamtale, ser TV osv.


𝙃𝙪𝙣𝙙𝙚𝙣 𝙠𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙞𝙠𝙚𝙧𝙚𝙧 𝙤𝙥𝙝𝙞𝙙𝙨𝙚𝙡𝙨𝙚


Når hunden bliver ophidset, det kan både være usikkerhed og glæde, kan det føles som en lettelse for den at gø. Det er som en ventil der letter trykket. Det kan fx. forekomme under leg med en anden hund, eller når I skal ud på tur.


𝙃𝙪𝙣𝙙𝙚𝙣 𝙠𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙨𝙞𝙜


Mange hunde begynder at gø, når de keder sig.

Det er både en form for ventil (som kan være selvforstærkende, fordi det simpelthen føles rart for hunden) - men det fungerer også som en kommunikationsform, dvs. en opmærksomhedssøgende adfærd.

𝙃𝙪𝙣𝙙𝙚𝙣 alarmerer

Alarm-gøen, også kaldet territorium-gøen, er måske den mest udbredte og kendte form for gøen. Det forekommer typisk enten i hjemmet eller i haven, når hunden opfanger lyden, synet eller duften af noget som “ikke hører til” de hjemlige omgivelser. Mange af vores hunderacer er ligefrem avlet til at alarm-gø, så det burde ikke komme bag på os, hvis hunden rent faktisk gør det, som den er avlet til. Men det kan selvfølgelig tage overhånd, når hunden begynder at gø ad hver en lille lyd den hører - særligt, hvis den ikke stopper igen sådan lige med det samme. Følelserne bag alarm-gøen kan være forskellige fra hund til hund, men typisk er kropssproget fremadrettet og hunden hopper gerne lidt fremad for hvert bjæf.


𝙃𝙪𝙣𝙙𝙚𝙣 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙢𝙚𝙧𝙩𝙚𝙧/𝙪𝙗𝙚𝙝𝙖𝙜


Hvis hunden gøer pga. smerte eller ubehag ser man sædvanligvis et meget anderledes kropssprog end de øvrige årsager.


Enten er dens gøen specifik i den kontekst at man fx. berører hunden et vist sted, eller den fx. træder ned på den ene pote og piver/knurrer/gøer i det samme.


Det kan dog også være en mere generel gøen, hvis smerten er mere udefinerbar - som fx. feber/dårlig mave/dårlig ryg etc., og her kan hundens gøen opleves mere tilfældig (hvilket den formentlig slet ikke er - vi har bare svært ved at se mønsteret) fordi hunden ofte får en "kortere lunte" når den føler sig fysisk utilpas.


𝙃𝙪𝙣𝙙𝙚𝙣 𝙚𝙧 𝙨𝙩𝙧𝙚𝙨𝙨𝙚𝙩


Det er meget normalt for hunde at vokalisere, hvis de er nervøse, usikre eller bange.


Det ses ofte i sammenhæng med dæmpende signaler (læbeslik, gab, vigende blik - tit er der fx. en piven i et gab). Der kan også være andre tegn på usikkerhed som fx. at hunden trækker/trykker sig, ryster, lægge ørerne ned, har halen mellem benene.


Her fungerer hundens lyd sammen med de dæmpende signaler, også som et forsøg på at dæmpe sig selv (at få sig selv til at føle sig bedre tilpas) samtidigt med at signalere til omverdenen, at den ikke udgør en trussel.


Stress-lyde forekommer også ved reaktiv adfærd, som fx. når en hund bliver ophidset over at se en anden hund. Her kan adfærdens funktion til gengæld både være at få den anden hund til at gå længere væk - eller at komme tættere på.


Stress-gøen kan altså skyldes flere former for underliggende følelser; glæde, ophidselse, stress, usikkerhed.

For at gøre det hele endnu mere kompliceret, så kan der i det hele taget godt være flere årsager til at en hund gøer - i den selvsamme situation - det er derfor, at det er så vigtigt at lave lidt detektivarbejde for at klarlægge den primære årsag til adfærden


Først når du ved, hvilken funktion din hunds gøen har (for din hund), kan du begynde at ændre adfærden


I dette indlæg adresserer jeg én af de mange typer gøen - nemlig alarm-gøen inde i eget hjem - da det er den type gøen som rigtig mange hundeejere kan nikke genkendende til:

HJÆLP min hund gøer af alt og ingenting derhjemme!


Først og fremmest; en hund alarm-gøer sjældent af “ingenting”. Det kan bare føles sådan for os, fordi vi ikke kan høre lige så godt som de kan og formentlig heller ikke er lige så opmærksomme på hvad der foregår udenfor vores hjem, som de er. Når din hund alarm-gøer, er det vigtigt, at du er opmærksom på om din hund virker bange. Sommetider kan det nemlig være svært at skelne mellem stress-gøen og ren alarm-gøen, men prøv at starte med at læse din hunds kropssprog når den gøer. En hund som gøer af lyde/lugte/syn og er bange viser typisk tegn som:


  • puster

  • går/løber hvileløst frem og tilbage

  • ryster

  • gemmer sig

  • halen kan være under maven ELLER holdt stift oppe i vejret

  • svær at afbryde og kan ikke slappe af bagefter

  • piver imellem gø-episoderne

Er det derimod ren alarm-gøen, vil din hund typisk være mere frembrusende i sit kropssprog; ører fremad, dyb gøen, læner sig fremad og hopper evt. lidt fremad for hvert bjæf.

Her er din hund i en mere stabil følelsesmæssig tilstand - og vil således også have nemmere ved at afbryde sin gøen og hurtigere slappe af bagefter.


Men husk; det er et spektrum. Indenfor samme episode kan din hunds følelser bølge frem og tilbage mellem usikkerhed og selvsikkerhed, mellem alarm-gøen og stress-gøen. Hundeadfærd er sjælden sort/hvid...




Al adfærdsændring starter med forebyggelse


Forebyggelse er udgangspunktet for alle adfærdsændringer. Det handler simpelthen om at forebygge, så din hund ikke får mulighed for at udøve den uønskede adfærd. Hvis din hund fx. gøer hver gang den ser postbudet ud af vinduet, så kan du enten dække vinduet til (trække gardiner for, sætte film for) eller simpelthen blokere for vinduet på en sådan måde, at din hund ikke kan komme hen til vinduet. Hvis din hund gøer af lyde, kan du camouflere lydene ved fx. at have en radio tændt eller bruge en “hvid støj maskine” som er designet specifikt til at camouflere udefrakommende lyde.

For nogle vil forebyggelse være tilstrækkeligt til at løse problemet med alarm-gøen, men hvis du ønsker at komme problemet “rigtigt “ til livs, skal du læse videre herunder, hvor jeg kommer med de bedste løsninger til at lære din hund at stoppe med at alarm-gø.

Når din hund alarm-gøer af noget den ser ud af vinduet

Hvis du vil lære din hund ikke at gø ad noget den ser ud af vinduet (vi kalder det for hundens ‘triggere’), er du nødt til at starte med forebyggelse, så din hund ikke får mulighed for at se og gø ad dens ‘triggere’, når du ikke er til stede og klar til at træne det. For det som en hund får mulighed for at øve sig på, det bliver den bare bedre til 🙂 Nedenstående teknik kaldes kontrabetingning og den kan få hunde til at ændre deres følelser overfor deres ‘triggere’ - fra negativ til positiv. Derfor er denne metode særlig god til hunde som er usikre, når de alarm-gøer.

  • Når du er klar til træne, fjerner du blokeringen for vinduet.

  • Hav dine godbidder af en HØJ værdi klar - og vær selv klar tæt ved din hund.

  • I det sekund din hund ser en ‘trigger’ - og INDEN den når at gø - lader du det regne med lækre godbidder lige ned foran snuden på din hund.

  • Bliv ved med at lade det regne med godbidder så længe ‘triggeren’ er i syne. Stop godbidsregnen så snart ‘triggeren’ forsvinder ud af syne.

  • Efter nogle repetitioner vil du begynde at se, at din hund ikke er lige så hurtig til at gø når den ser en 'trigger' - men sommetider skæver over til dig i stedet. Fremskridt!

  • Nu kan du begynde at vente med at give godbidder til din hund kigger på dig.

Med masser af øvelse og gentagelse vil du opleve, at din hunds alarm-gøen reduceres. Godbidder kan meget langsomt udfases efterhånden som din hund reagerer mindre og mindre. For at holde adfærden ved lige vil jeg dog anbefale, at du altid belønner det i ny og næ. Din forebyggelsesstrategi kan også fjernes gradvist, så længe din hund stadig kan håndtere at se ‘triggere’ og kigge på dig i stedet for at gø. Du bør dog altid forebygge således, at din hund kun får mulighed for at se ‘triggere’ når du er hjemme.

Når din hund gøer af forskellige lyde udenfor hjemmet

Uanset om din hund er usikker når den alarm-gøer eller ej, så er det altid en rigtig god idé at vænne hunden til forskellige lyde - også kaldet systematisk desensibilisering. Hvis du ved, hvad din hund kan finde på at gø ad - det kan fx. være lyden af skraldebilen, postbuddet, biler, dørklokken, hund der gøer osv osv. - så kan du selv lave den samme lyd og træne det under kontrollerede forhold. Langt de fleste lyde kan finde på Youtube eller andre kanaler, eller du kan optage dem i virkeligheden, og bruge dem i din træning. Når du skal bruge lyden i din træning, skal du afspille lyden på så lav volumen som overhovedet muligt så lyden knap kan høres - imens din hund foretager sig noget den godt kan lide. Det kan være at lege, nusse eller spise. En nem måde at gøre det, er at afspille lyden hver gang du fodrer din hund. Særligt hvis du aktivitetsfodrer, så din hund er godt og hyggeligt optaget imens. Vigtigt: volumen på lyden skal være så lav, at hunden slet ikke reagerer på det. Efterhånden som hunden vænner sig til lyden, kan du langsomt skrue op. Senere kan du prøve at afspille den i andre situationer også, så det til sidst er så virkelighedsnært som muligt - og din hund kan håndtere at høre lyden uden at reagere.

Nå systematisk desensibilisering ikke kan stå alene; tilføj kontrabetingning:

Denne proces lærer din hund, at det regner med frikadeller - når den hører en trigger-lyd (og tier stille).


  • Sluk for din camouflage-lyd (hvis den virker så godt, at hunden ikke længere reagerer på lyde)

  • Hav godbidder af HØJ værdi på dig

  • Så snart du ser, at din hund hører en lyd, skal du skynde dig at give dit belønningssignal (du kan fx. glad, men rolig, sige “stilleleg”) og belønne din hund INDEN den når at gø.

  • Efterhånden som din hund begynder at vænne sig til de udefrakommende lyde, kan du begynde at udfase godbidderne og nøjes med at rose verbalt for ikke at gø.


Timingen i denne proces kan være svær, så HVIS din hund når at gø først, vil jeg anbefale dig, at du også lærer din hund at tie stille på dit signal og bruger dette i stedet. HVAD? Kan man det?

Ja, det kan man da. Indlær den - og dine problemer er ovre. BUM. Hvorfor sagde jeg ikke bare det til at starte med??


Du skal blot være obs på at denne øvelse alene ikke fokuserer på at ændre din hunds følelse ved dens ‘triggere’ - du får blot adfærden under det man kalder stimuluskontrol. Dvs. på dit signal kan din hund gøre det du beder den om. I dette tilfælde; tie stille.

Lær din hund at tie stille på dit signal

Nysgerrig på den magiske øvelse som kan løse alle dine problemer ved et trylleslag? Og nysgerrig på hvorfor jeg gemmer den til sidst? Jeg gemmer denne øvelse til sidst, fordi den ikke går ind og adresserer hundens følelser ift. dens ‘triggere’.


Teknikken kaldes ‘operant indlæring’ dvs. at hunden lærer ud fra konsekvensen af dens handlinger: når hunden tier stille - får den en belønning.

Ligesom vi ikke kan bremse før vi kører - så er hunden nødt til at gø, før vi kan lære den at tie stille på vores signal.


Sådan kan du få det bedste ud af situationen hvor din hund allerede ér begyndt at gø:

  • Hav godbidder klar af en virkelig høj værdi når hunden gøer

  • Stå lige ved siden af din hund og sig højt og tydeligt (gerne lidt overraskende) dit signal til at tie stille (“schyyy”, “tak”, “stille”, “skumbanan” eller hvad du nu vil bruge)

  • Hvis din hund ser på dig, når du giver dit signal, skal du skynde dig at rose og belønne

  • Hvis din hund ikke holder op med at gø, når du giver dit signal, kan du hjælpe den lidt; hold godbidden lige foran snuden på den i en lukket hånd. Når din hund kan dufte godbidden, vil den sandsynligvis stoppe med at gø - og i selvsamme øjeblik, skal du give dit stille-signal og åbne hånden og belønne. Ros Ros Ros!

  • Hvis din hund bliver ved med at tie stille, så bliver du bare ved med at belønne - gør det hurtigt efter hinanden, så din hund ikke fristes til at vende tilbage til at gø.

  • Hvis din hund begynder at gø igen, så brug muligheden for at give dit “stille-signal” igen - og start forfra

  • Efterhånden som din hund bliver bedre og bedre til at reagere på dit “stille-signal” kan du begynde langsomt at udfase godbidderne. Men husk at uforudsigelige belønninger er med til at vedligeholde adfærden i det lange løb

Umiddelbart kan denne øvelse ligne svaret på alle dine bønner. Men som sagt; den hjælper ikke din hund, hvis den oplever negative følelser, når den gøer for at alarmere. Øvelsen hjælper kun dig. Så med mindre du er overbevist om at din hund alarm-gøer fyldt med en følelse af selvsikkerhed og/eller positiv forventning, ville jeg anbefale dig at prøve de ovenstående teknikker også. Et alternativ til ti-stille-øvelsen kan være at omdirigere sin hund til noget andet. Hvis du fx. har en hund som er verdensmester i at finde sit legetøj og hente det, eller gå hen på sin seng og lægge sig, så kan du bede din hund om at gøre det i stedet - og belønne den for det. Dette kaldes en inkompatibel adfærd - dvs. din hund kan ikke gø ved vinduet samtidigt.

Det er også en operant adfærd som ikke ændrer hundens emotionelle adfærd, men som løser problemet for dig.


Det sidste bjæf herfra


Hvis du stadig er med så langt, så har du måske nu opdaget, at en hunds gøen kan være både alsidig og kompliceret. Det er slet ikke så mærkeligt, at så mange hundeejere lever med meget gøende hunde. Det er selvfølgelig også værd at tage hensyn til din hunds behov for at gø. Nogle racer er avlet til formålet, hvorfor det vil være både svært og måske endda uretfærdigt at bede hunden om at undertrykke adfærden. Uanset så kræver det at ændre en adfærd som er så naturlig for din hund tålmodighed, god timing, forståelse for hundens kropssprog og de rette teknikker. Teknikkerne har jeg givet dig her. Resten kan du øve dig på. For husk; det man øver sig på, bliver man bedre til!


Commenti


bottom of page