Breaking NEWS: Jeg er ikke perfekt. Jeg er ikke altid glad og positiv. Nogle gange tager jeg mig en stiv whiskysjus og Netflixer i timevis for at glemme alt om verden udenfor og mine bekymringer. Nogle gange mister jeg tålmodigheden og skælder mine hunde ud.
Af og til tvivler jeg på mig selv, og slår mig selv i hovedet for ikke at være god nok.
Mine hunde er heller ikke perfekte. Ingen af dem kommer hver gang jeg kalder.
De fælder og de fiser.
Den ene kan ikke passere en fremmed hund uden at gø og den anden kan ikke se en kat uden at skulle jagte den.
Og alligevel underviser jeg hundeejere i hvordan de skal træne deres hund.
Jeg lærer dem hvordan de bedst muligt kan hjælpe deres hund, så de kan få en nemmere og sjovere hverdag sammen.
Jeg hjælper dem også med at undgå at lade frustration og irritation tage overhånd.
Jeg giver dem redskaber til at bygge et stærkere bånd til deres snudedyr og finde glæden ved at gøre det.
Jeg lærer dem at være positive og glade for den uperfekte hund, de allerede har.
Hvordan tør jeg kalde mig selv en hundetræner, ikke sandt?
Føler jeg mig ikke som en bedrager?
Sandheden er, at... nogle gange gør jeg. Det er som regel de dage jeg Netflixer, spiser chokolade og drikker whiskey...
Mit gæt er, at vi alle sammen kan føle os som bedragere en gang imellem.
Vi lægger perfekte billeder op på de sociale medier og gemmer alt det andet langt væk.
Skilsmisser, depressioner, sygdom - og uperfekte hunde.
Men det er præcis derfor, det er så vigtigt at tale om det uperfekte, hvilket, tro mig, er p*ssesvært for en selvudnævnt perfektionist som mig.
For burde jeg, som skal hjælpe dig med at være den bedst mulige ejer for din hund, ikke også selv være perfekt?
Burde mine hunde ikke være perfekte??
Og nu sidder jeg her og afslører, at hverken jeg eller mine hunde er perfekte.
At mine hunde ikke engang gider at komme, når jeg kalder på dem!
Hvad fanden?!
Hvorfor vil jeg dog åbent indrømme det??
Fordi jeg er træt af at se så mange som fortvivlet forsøger at leve op til et uopnåeligt og urealistisk ideal.
Hvis vi tror, at lykken findes i at opnå det perfekte, så vil vi aldrig blive lykkelige.
Det er præcis den overbevisning, der forhindrer os i at nyde øjeblikket og det vi har lige nu.
Glæden skal findes i nuet - ikke i noget vi hele tiden kun kan skimte ude i horisonten.
Derfor kalder jeg faktisk helst heller ikke mig selv "hundetræner".
Min hjælp handler mere om dig, end det handler om din hund.
Det handler om at lære dig at fejre alt fra de små til de store sejre
Det handler om at lære dig at være venlig mod dig selv, når livet ikke er det
Det handler om at lære dig at tro på dig selv og at tro på din hund
Det er selve fundamentet for at du og din hund finder sammen i en dyb og tillidsfuld relation.
Derfra kan I rejse sammen - uden grænser for hvor langt I kan nå.
Du behøver ikke at være perfekt for at hjælpe din uperfekte hund.
Og jeg behøver ikke at være perfekt for at kunne hjælpe dig.
Tværtimod vil jeg vove at påstå, at netop fordi jeg selv er præcis som du er;
en uperfekt hundeejer med uperfekte hunde, så ved jeg også, præcis hvordan du har det.
Hvem vil du helst lære fra;
én som aldrig har stået dér, hvor du står nu - eller den som har stået dér og er blevet så meget klogere, dygtigere og mere empatisk af det?
Jeg ved i hvertfald , hvem jeg ville vælge.
Vælger du mig, så vil jeg først og fremmest lære dig at finde det perfekte i det uperfekte.
Comments